Ungdomsroning

Man kan begynde at gå til roning som 12-årig.

Man lærer, ud over at ro, en masse om at håndtere bådene, om at færdes på vand, om sikkerhed og om at træne korrekt.

Om foråret starter vi nyt hold ungdomsroere op, når vi har 4-8 interesserede. Kontakt undertegnede for at høre nærmere.
Det vil især være rigtig godt, hvis du har nogle venner på din egen alder, der har lyst til at starte samtidigt, så I kan følges ad.

I vintersæsonen, hvor vi træner indendørs kan du som regel begynde i roklubben med det samme.
Vintertræningen består af gymnastik/styrketræning og roning i romaskine. Derudover har roklubben tid i svømmehal hver lørdag formiddag og søndag eftermiddag.

Når man begynder til roning,  er det vigtigt, at man er dygtig til at svømme. Indimellem kæntrer man med båden, det er dog sjældent at det sker, men så er det selvfølgelig vigtigt, at man kan svømme. Der er altid nogle erfarne roere til at hjælpe dig op i båden igen. I løbet af sommeren laver vi kæntringsøvelser, så alle ved hvad man skal gøre, hvis båden tipper.

Er du interesseret?
Kontakt Gerd Nielsen (roning), tlf. 51 96 52 33, rochef@viborgroogkajakklub.dk