Handicap i VR

Handicap-løb i Viborg Ro- og Kajakklub

Resultater 2016: http://hagen-pedersen.dk/kajak/index.php?r=race/resultView&season_id=7

De enkelte løb i 2016: http://hagen-pedersen.dk/kajak/index.php?r=season/view&id=7

Tidligere års resultater: http://hagen-pedersen.dk/kajak/index.php?r=season/index

Torsdag d. 12. maj starte vi med ‘handicap-roning’ på Nørresø. Handicap betyder at vi roer med et tidshandicap – lige som en golfspiller har et antal slag som handicap.

Grundideen i Handicaproning er et løb, hvor alle deltagere kommer i mål samtidig. Man deltager så tit man har lyst, der afvikles løb en gang om ugen hele sommeren. Vi ror rundbane på ca. 1.000 m hvor vi tager 3 runder i alt ca. 3.000 m hvilket tager fra 15-30 minutter.

For at få alle i mål samtidigt starter man forskudt, den langsomste først og den hurtigste til sidst. Undervejs i løbet vil du således kunne se at deltagerne samles tættere og tættere, jo nærmere man kommer på målstregen. Denne samling kan ske bag dig eller foran dig afhængigt hvordan du ror i dag, i forhold til hvordan du roede under tidligere løb.

Efter den første gang vil vi blive indplaceret i 3-4 grupper afhængig af vores tider sådan, at vi roer sammen med nogen på samme niveau. Denne form for løb henvender sig meget til nye roere, dels er ruten overkommelig, men specielt fordi man som ny forbedre sig forholdsvis meget fra gang til gang, og vil derfor ofte opleve at komme over målstregen før det jagtende felt. Nye roere er meget velkomne når man er frigivet.

POINTJAGT
Der gives flest point til dem der forbedrer sig mest. 27 point til den der kommer “først” over målstregen, 25 til nr. 2 – 23 til nr. 3 – 22 til nr. 4 – 21 til nr. 5 osv. Der gives dog mindst 15 point til alle som deltager.

Der er 20 point til den eller dem, der er tidtagere. Der kan være 2 tidtagere pr. gang. Som førstegangs-deltager starter man til tiden 00:00 – og man får 20 point uanset placeringen. Der er 14 løb i sæsonen – men kun de 10 bedste resultater tæller med.

Husk at de fire dårligste point bliver fjernet til sidst !

Efter roningen er der mulighed for at deltage i fællesspisning sammen med seniorroerne fra Roklubben.
Menuen er pasta og kødsovs til 20,-.

Start og tidtagning går på skift, jvf. kalenderliste på opslagstavlen i klubben. I kalenderen er der angivet en “løbsansvarlig”. Det er op til den løbsansvarlige at afvikle aftenens Handicap-løb. Det er altså den løbsansvarliges opgave at sørge for: at banen er klar, der er en tidtager og at resultaterne bliver indrapporteret til webmaster. Mere om den løsansvarlige under dette linkhttp://viborgroogkajakklub.dk/?page_id=310v

Tilmelding sker fra gang til gang ved at skrive dit navn på startlisten senest kl 18.45
Start tid 19.00 – forventet mål tid 19.30