Viborg Ro og Kajakklub tilbyder igen i 2023 nye og gamle medlemmer et frigivelseskursus til turkajak (IPP2). Formålet med turkajak frigivelseskurset er, at uddanne nye roere, i at benytte klubbens materiel på forsvarlig vis og at kunne ro sikkert på egen hånd.
En forudsætning for at deltage i kurset er, at du kan svømme 600 m og ikke lider af sygdomme, som kan gøre det farligt for dig at ro. For at gennemfører kursus med succes skal du afsætte tid til at deltage i samtlige lektioner. Kurset kræver desuden indmeldelse i klubben. Det første års kontingent er 1.975 kr.
Kurset består af en gang i svømmehal i slutningen af april samt seks gange på Nørresø tirsdag eller onsdag aften fra maj til slutning juni. Herefter går kurset over i almindelig klub roning.
Der vil blive åbnet for tilmelding lørdag den 18. februar 2023 kl. 1200.
Tilmeldingen foregår via e-mail, hvor der på dagen vil fremgå en email adresse her på siden. Tilmelding sker efter først til møllen princippet, idet medlemmer af klubben dog har første ret på kursus pladserne.
Mvh
Julie Markussen
Kajakchef VR