Havkajak

Havkajakkursus 2016 i Viborg Ro- og Kajakklub

Dette kursus er kun relevant for Turkajak-“frigivede” kajakroere som er medlem i Viborg Ro- og Kajakklub (VR), eller efter særlig aftale med havkajakinstruktøren.

Havkajak

 

I 2016 vil der igen være et Havkajakkursus i VR.

Formålet med kurset er at gøre deltagerne klar til at bestå “Havkajakfrigivelsesprøven” i VR. Herunder at bestå kravene til EPP2 i Havkajak.

Missionen for kurset er at øge sikkerheden for havkajakroere i VR, og undgå havkajakulykker samtidig med at antallet af havekajakroere i VR stiger.
Kurset giver ikke i sig selv ret til at ro Havkajak i VR, men gennemfører man kurset i rimelig stil, skulle man uden problemer kunne bestå ”Havkajak Frigivelsesprøven” i VR. Til prøven skal man vise færdighederne beskrevet i EPP2 Havkajak.

EEP er en europæisk kajakstandard som har 5 niveauer. Hvor det af Dansk Kano- og Kajak-Forbund anbefales at benytte EPP2 til frigivelse i klubber. Læs mere om EPP Havkajak på

http://www.kano-kajak.dk/dkf/EPP/EPP_Hav_1_4_marts_2010.pdf

I perioden efter du har bestået prøven skal du have noget erfaring i at ro havkajak så det er vigtigt at du deltager så meget som muligt i fælles ro aftener samt ture. Når du har opnået tilstrækkelig erfaring med havkajak bliver du ”fri roet” så du har lov til selv at tage på ture uden for søerne. Hvor lang tid der går inden du bliver ”fri roet” er meget individuelt, men målet er at det bliver i den samme sæson som du tager kurset.
Kurset vil blive afviklet over 2 svømmehals onsdage, 7 onsdage, 1 lørdag, samt en weekendtur (se nærmere i kalenderen for eventuelle ændringer).

Undervisningsplan:

Ons. d. 6 april     20:00 – 22:00.     Svømmehallen. Vi mødes i klubben kl. 19:00

Ons. d. 13 april   20:00 – 22:00.     Svømmehallen. Vi mødes i klubben kl. 19:00

Ons. d. 20 april   18:30 – 21:30.     Klubben / Nørresø

Ons. d. 27 april   Saltvandstur.

Vi mødes i klubben kl. 17:30 og kører til noget saltvand med lidt bølger og andet sjov.

Ons. d. 4 maj      18:30 – 21:30.     Klubben / Nørresø

Egentræning med det der er lært de første 2 gange. Bemærk Ingen instruktør.

Ons. d. 11 maj    18:30 – 21:30.     Klubben / Nørresø

Ons. d. 18 maj    18:30 – 21:30.     Klubben / Nørresø

Lør. d. 21 maj.     09:00 – 17:00      Saltvandstur.

Vi mødes i klubben kl. 9:00 og kører til noget saltvand med lidt bølger og andet sjov.

Ons. d. 25 maj    18:30 – 21:30.     Klubben / Nørresø.

Ons. d. 1 juni       18:30 – 21:30.     Klubben / Nørresø.

Lørdag – søndag d. 11-12 juni. Overnatningstur. Nærmere information følger.

 

Prøver afholdes herefter efter aftale.

Når du har bestået prøven har du mulighed for at få et EPP2 bevis.

Som en del af kurset er der indlagt 2 svømmehals aftener. Det vil give dig lidt træning i at lave redninger mm. i trygge omgivelser og i varmt vand. Dette er specielt relevant hvis du er lidt nervøs for at få hovedet under vand. Hvis du er nervøs for at få hovedet under vand, ”sidde fast” i kajakken eller lignende, så sig det til en af instruktørerne. Så vil de hjælpe dig med (under trygge forhold) stille og roligt at få overvundet din nervøsitet.

Vandet er stadig lidt koldt og vi skal i vandet ved hver undervisningslektion, så det forventes at du anskaffer dig en våddragt. Våddragter til dette formål kan anskaffes i f.eks. Bilka, ALDI, Harald Nyborg mm. til ca. 300 kr. Du kan evt. også spørge dig omkring i klubben om der er nogle der har mulighed for at låne dig en.
Grunden til at en våddragt er påkrævet, er at du skal være meget I vandet på dette kursus. Der vil blive brugt meget mere tid på redningsøvelser, støttetag mm. end decideret ro-teknik. Ro-teknikken har du jo lært om på turkajak-frigivelseskurset. Det bliver kort sagt en våd oplevelse ;-)

Det er vigtigt at man møder op (omklædt til rotøj) til den aftalte tid, og at man deltager i alle aktiviteterne.

Hvis der er spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kris eller undertegnede.

Tilmeldelse på mail til nedenstående senest d. 29/3-2016

 

MVH

Jesper Deichmann.

Mail: formand@viborgroogkajakklub.dk

Telefon: 41 41 66 17